Færdselstavler

Pladerne angiver, at motorkøretøjer og store knallerter skal passere pladerne på den side, striberne hælder ned imod. Det gælder dog ikke for kørsel til stoppested, i busbane, parkeringsbane eller lignende.

Pladen angiver rabatspids. Motorkøretøjer og store knallerter kan passere pladen på begge sider.

Cylinderen kan være rød eller orange.

Keglen kan være rød eller orange.

Lygter med fast eller blinkende hvidt lys. Vedrørende N 44,1, N 44,2 og N 46: Afmærkningen anvendes ved vejarbejde og lignende til afgrænsning af arbejdsområdet. Vedrørende N 44,3: Afmærkningen anvendes ved vejarbejde og lignende som afgrænsning mellem vognbaner med modsatrettet færdsel.

Hellefyr er gule søjler. De angiver, at kørende skal holde til højre for hellefyret, medmindre kørsel venstre om er tilladt ved anden afmærkning, eller hellefyret er beliggende på kørebane med ensrettet færdsel, jf. færdselslovens § 15, stk. 4.

Smal punkteret linje med kort streg og langt mellemrum. Den angiver adskillelse mellem vognbaner. Overskridelse af vognbanelinje kan ske, hvis manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for andre. I vejkryds kan vognbanelinjer endvidere anvendes til at lede den svingende færdsel.

Smal punkteret linje med lang streg og kort mellemrum. Den angiver adskillelse mellem vognbaner. Overskridelse af varslingslinje kan ske, hvis manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for andre. Ved manøvren skal udvises særlig agtpågivenhed. Varslingslinje benyttes som forvarsling for spærrelinje og i øvrigt navnlig som midterlinje på smalle veje med dårlige oversigtsforhold. I vejkryds kan varslingslinje endvidere anvendes til at lede færdslen. Varslingslinje kan i særlige tilfælde anvendes til at lede færdslen ved forskydning af vognbaner.

Smal ubrudt linje. Den angiver adskillelse mellem vognbaner og må ikke overskrides eller krydses af kørende, heller ikke ved vending, svingning i vejkryds, indkørsel til ejendom eller lignende. Hvor særlige forhold, fx vejarbejde eller standset eller parkeret køretøj, gør det nødvendigt, kan linjen dog overskrides under udvisning af særlig agtpågivenhed. Dette gælder også ved venstresving, fra sekundærvej og ind på primærvej, ved kørsel med lange vogntog, der har eksplicit tilladelse til manøvren, når vejgeometrien betinger det. Vedrørende Q 41-44: Linjerne kan anvendes som enkeltlinjer eller ved siden af hinanden som dobbeltlinjer. Hvid spærrelinje, der adskiller modsatte færdselsretninger, anvendes kun som en del af en dobbeltlinje. Ved dobbeltlinjer skal de kørende rette sig efter den nærmeste linje. Trafikanter, der kører i en vognbane for modsat rettet færdsel, kan dog altid køre tilbage til højre vejside.

Skraveret eller helt hvidt areal på kørebanen, på hvilket der ikke må køres, standses eller parkeres. En skraveret spærreflade er normalt begrænset af en spærrelinje eller en smal linje; men en bred linje kan undtagelsesvis anvendes. Skraveret spærreflade skal passeres af motorkøretøjer og store knallerter på den side, hvor skraveringen peger fremad. Hvor spærrelinje eller linje er afbrudt af en punkteret linje, kan trafikanter under svingning dog køre over spærrefladen fra denne side.

Linjen begrænser den del af kørebanen, der skal benyttes af motorkøretøjer og store knallerter. Den kan endvidere anvendes til at adskille almindelige vognbaner fra særlige vognbaner. Ved parkeringsbaner med bred kantlinje gælder følgende: 1) Når en særlig vognbane er afmærket som en parkeringsbane med bred kantlinje mod kørebanen, skal køretøjet parkeres inden for parkeringsbanen. Det er tilladt at holde med hjulene på afmærkningen, der afgrænser parkeringsbanen i vejens længderetning. Køretøjets hjul må ved parkering ikke overskride bred kantlinje. 2) Når en parkeringsbane grænser op til en bred kantlinje, der adskiller parkeringsbane fra en cykelbane, er det tilladt at holde med køretøjets hjul på kantlinjen. Køretøjets hjul må ved parkering ikke overskride den brede kantlinje. Ubrudt kantlinje, der begrænser kørebanen mod midterheller eller midterareal, må kun overskrides af køretøjer, hvor særlige forhold, fx vejarbejde eller standset køretøj, gør det nødvendigt, og da kun under udvisning af særlig agtpågivenhed og med lav fart. Andre ubrudte kantlinjer må kun overskrides af motorkøretøjer og store knallerter i forbindelse med standsning eller parkering eller ved kørsel ind på eller ud fra vejen. Køretøjer, der føres med lav hastighed, kan dog, hvor det er nødvendigt for at lette overhaling, jf. færdselslovens § 22, stk. 2, overskride kantlinjen på en kortere strækning mens overhalingen varer. Kantlinjen kan også overskrides ved passage højre om en venstresvingende, såfremt banen til højre for kantlinjen ikke er en særlig bane. Endvidere kan motorkøretøjer, der lovligt benytter en busbane, jf. § 61, V 42 Bussymbol, V 45 Taxisymbol for nulenissionsbil og V 46 Bilsymbol for nulemissionsbil, overskride en kantlinje, der afgrænser de almindelige vognbaner fra busbanen, når det er nødvendigt for at passere et standset køretøj. Særtransport og lange vogntog, der har godkendelse til kørsel på veje, kan ved kørsel i sløjferampe eller ved svingning overskride kantlinje, såfremt banen afgrænset af kantlinjen ikke er en svingbane, busbane eller cykelbane.

Punkteret linje med lige lang streg og mellemrum. Den anvendes i stedet for Q 46 til at angive, at det er tilladt at krydse linjen, såfremt det ikke strider mod andre bestemmelser. Overskridelse af punkteret kantlinje kan ske, hvis manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for andre, jf. færdselslovens § 18, stk. 2. Vedrørende Q 46-47: Linjen er bred, hvor den del af kørebanen, der ligger uden for linjen, er tilstrækkelig bred til færdsel af fodgængere, cyklister og lignende. Bred linje anvendes desuden på motorveje og til afgrænsning af parkeringsbaner og særlige baner afmærket med symbol for nulemissionsbiler, bestemte færdselsarter eller for bestemte trafikretninger ved vejkryds. Bortset fra i parkeringsbaner er standsning eller parkering i sådanne baner forbudt.

Rette eller bøjede pile i en vognbane foran eller i vejkryds. Pile foran kryds angiver, at kørende, der befinder sig i den pågældende vognbane ved indkørsel i krydset, skal køre i den viste retning. I kryds kan pile anvendes til at angive, hvorledes køretøjer mest hensigtsmæssigt kan placeres under svingning. På parkeringspladser kan vognbanepile anvendes til at vise, i hvilken retning trafikken skal køre.

Pilene gælder for to på hinanden følgende kryds.

Pilene gælder for et kryds, der ligger efter en sidevej, hvortil svingning er forbudt.

Skrå pile, der er placeret i mellemrummene af punkteret linje. De angiver, at kørende snarest skal skifte til den vognbane, pilen peger mod. Hvis vognbanelinjen bibeholdes, skal den kørende, der skifter vognbane, sikre sig, at dette kan ske uden fare eller unødig ulempe for andre, jf. færdselslovens § 18, stk. 2. Hvis vognbanelinjen ikke videreføres, skal de kørende vise gensidig hensyntagen, jf. færdselslovens § 18, stk. 4. Vedrørende R 11-15: Pile kan anvendes i forbindelse med symbol eller tekst, der angiver en færdselsart, jf. § 61. Pilene gælder i så fald kun for denne. Pile på kørebanen gælder ikke for cyklister og førere af lille knallert, medmindre dette er tilkendegivet ved cykelsymbol, jf. § 61, V 21 Cykelsymbol.

Linje bestående af en række trekanter på tværs af kørselsretningen. Den angiver, at kørende fra den side, trekanternes spids vender mod, har ubetinget vigepligt.

Bred ubrudt linje på tværs af kørselsretningen. Den angiver, hvor kørende skal stoppe ved tavle B 13 Stop, ved rødt eller gult trafiksignal eller rødt blinksignal.